Design din egen brudekjole eller couture design
Brudekjoler er det mest sublime indenfor couture design. Det er til dig som ønsker og søger noget fuldstændig unikt, hvor du selv har haft en finger med i spillet. Uanset om det en unikabrudekjole eller andet unikt couture design, du drømmer om, vil jeg elske at designe og realisere lige nøjagtigt det, du drømmer om. Alt fra smukke eventyrlige blonder, glitrende perler, lækre materialer, A-Line, Prinsesse kjoler med langt glitrende slæb, ja selv dine private designs er velkomne – jeg er klar på enhver udfordring.
Vores første møde
Ved din første aftale i butikken, vil jeg lytte til dig om, hvad dine ønsker og drømme er til den store dag. Du kan eventuelt have nogle ideer til designs, og jeg vil med udgangspunkt deri præsentere dig for de forskellige kjolemodeller, vi har hængende i showroomet. Du kan se og afprøve de forskellige modeller, indtil du finder frem til den helt rigtige model og pasform. Med udgangspunkt og inspiration i de afprøvede kjoler laver vi sammen et unikt design til dig, eller hvis du selv har f.eks. en tegning eller et billede med, kan vi sammen designe en kjole derefter.
Vi tager mål af din pasform og krop samt aftaler et budget og det videre forløb.
Jeg går straks i gang med at designe, ud fra de ting vi har aftalt. Jeg vil løbende kontakte dig, så vi sammen kan træffe de helt rigtige beslutninger undervejs i designprocessen.
Vores andet møde – fitting af prøvekjolen
Ved din anden aftale i butikken, afprøver vi en prøvemodel (også kaldet en stout), hvilket er en prøve jeg laver for at tilpasse dine mål til den valgte kjolemodel. Dette sikrer, at jeg har det korrekte design at konstruere kjolen ud fra i de valgte stoffer og materialer, og ligeledes giver det mulighed for øvrige tilretninger.
Hvor mange prøvninger og tilretninger der efterfølgende er brug for, afhænger af hvilken kjole der skal designes og syes.
Sidste prøvning
Ca. 3-4 uger før brylluppet laver vi den sidste tilretning, så jeg er sikker på at din kjole sidder helt perfekt. Du kan eventuelt have tabt dig eller taget på, hvorved det vil være nødvendigt med denne sidste tilretning.
Har du lyst til, sammen med mig, at designe din helt egen smukke og unikke brudekjole, så skal du endelig kontakte mig. Sammen kan vi udføre små mirakler og skabe din drømmekjole. Det eneste du skal gøre, er at ringe eller blot booke en tid, så designer vi sammen din drøm.