Skab jer et overblik
I har beslutte jer for at i skal giftes, ET STORT TILLYKKE med det! I har virkelige en spændende rejse foran jer. Selve planlægningen af et bryllup kan være svær og uoverskueligt hvis man ikke har en plan.
Det med at have overblik og finde udad, hvornår man skal gøre hvad. Hvor skal man starte, hvornår bør man booke det ene og det andet og har man nu husket det hele kan gøre en helt rundtosset.
Her får i en version af en bryllupsplanlægning – måned for måned!
10-18 måneder inden brylluppet
- Vælg en dato
- Lav et budget
- Book bryllupslokaler (et til receptionen og et til festen)
- Book kirke/vielseslokation
- Book “high in demand” fotograf, band/DJ, bryllupsarrangør, kok osv. som I evt. har udset jer længe.
9-10 måneder inden brylluppet
- Send Save the Date kort ud eller sørg for, at de vigtigste gæster har sat X i kalenderen
- Lav gæsteliste
- Book bryllupsfotograf, band/DJ og bryllupsarrangør (hvis I ønsker det)
6-9 måneder inden brylluppet
- Køb brudekjole
- Bestil bryllupskage
- Bestil maden til festen, hvis den IKKE bliver leveret af feststedet. Er menuen en del af festlokalerne, kan I vente lidt endnu med at tage stilling til den
4-6 måneder inden brylluppet
- Send invitationer ud
- Find en masse inspiration på Pinterest og instagram til bordpynt, håropsætning, portrætter osv.
- Uddeleger evt. nogle opgaver til familie og nære venner
3-4 måneder inden brylluppet
- Lav bordplan
- Lav en menu i samarbejde med enten feststedet eller den bookede leverandør
- Køb vielsesringe
- Køb sko og tilbehør (øreringe og andre smykket, strømpebånd og taske) til bruden – husk at gå skoene godt til! – og put vabelplaster i tasken for en sikkerhedsskyld!
- Planlæg køretøj fra kirken – måske I kan låne eller leje en lækker bil, ladcykel, motorcykel eller noget helt andet til jeres afgang fra kirken efter vielsen
2-3 måneder inden brylluppet
- Få evt. kjolen syet til
- Book frisør og makeup-artist – få evt. lavet en prøveopsætning/prøve makeup
- Bestil brudebuket og knaphulsblomster
- Bestil blomster til bordene og evt. andre steder
- Lav/bestil bordkort, bordnumre, planche med bordplan og menukort
- Køb jakkesæt og tilbehør til gommen
2 uger-2 måned inden brylluppet
- Lav en tidsplan over dagen
- Book og afhold møde med præsten
- Skab jer et overblik over alle betaling og betal evt. de sidste regninger
- Få det sidste overblik over, hvor mange gæster I får og tilret evt. bordplanen
- Afhold møde med jeres fotograf om tidsplan, ønsker og forventninger
7-0 dage inden brylluppet
- Saml alle trådene og skab jer er overblik – det giver ro i maven!
- Nyd den sidste spænding og ventetid
- Gå tidligt i seng
- Sig “ja” til hinanden og livet sammen!
Vi ønsker jer en dejlig planlægningstid!